LalaToys 2021 – Året der gik

Nu når 2021 er ved at gå på held, reflekterer vi over hvad vi har sammen har opnået i 2021, og hvad vi har i vente for 2022. Vi er først lige begyndt, og 2022 bliver året der tager legetøj til nye højder…

Et lille fællesskab - et stort impact

Det er utroligt at der allerede er gået et år. Vi lancerede det bæredygtige legetøjs koncept i februar 2021, og vi har nået så meget.

Igennem året, og måske særlig i vintermånederne, har det til tider været præget af uvished og nye måder at håndtere vores hverdag på. Og til trods for det, har I taget det bæredygtige legetøj til jer, både det nye og det brugte.

Mange af os går igennem det samme. Vores håb og ønsker om at gøre en forskel i verden vokser, og selv de små grønne omstillinger tæller. Særligt legetøj, som vi i en børnefamilie er afhængig af, har stort potentiale til at blive gjort grøn, og det er dét vi gør sammen.

For den forskel det har for kloden og for familien, at vi genbruger godt legetøj i stedet for at købe noget nyt, er helt enorm. Og den forskel vi har gjort sammen, er utrolig.. 👇

Hvad vi har skabt i 2021

Vi har i 2021 sat legetøj i cirkulation for over 107.051 kr. Det er over 1482 stykker legetøj, som vi sammen har genbrugt i stedet for at købe nyt – og det udgør en samlede besparelse på over 10 ton CO₂e bare i år!
Bare ved at vælge smart og bæredygtigt i vores legetøjsforbrug

Så selvom vi bare er en lille plet på kortet, spreder vores fællesskab sig som ringe i vandet, vores fælles legetøjsforbrug bliver grønnere og vores børns leg styrkes! Det er et aftryk der både kan mærkes i familien men også på planeten.

Og der er også sket mange ting i vores lille legetøjshule..

Vi er taknemmelig for, at vi har haft mulighed for at vokse og trives i en tid, hvor andre har haft det svært. Vi møder ind hver dag med et brændende hjerte og et ønske om, at skabe noget stort – Vi har det sjovt imens vi gør det, og det kan mærkes ude hos alle jer 😍

2022 here we come

Når vi kigger på de stærke initativer vi har på vej i 2022, alle de ting vi har i støbeskeen og de mange børn og forældre vi møder, kan vi ikke vente med at kickstarte 2022 i gang.

En af de helt store ting, som jeg så småt vil åbne lågen for her er, at vi har landet vores første seed-investering.
Den gør, at vores vækstkurve skifter tempo, både til fordel for dig og for klimaet.

Vores fællesskab spreder sig som ringe i vandet, og i takt med, at vi får mulighed for at vokse, sætter vi nogle vilde initiativer i søen.
Du vil i 2022 bl.a. kunne få mulighed for at “sælge” dit nuværende legetøj til os i bytte for en masse nyt og genanvendt legetøj. Du vil kunne bestille det hjem til dig selv, og ligeledes få legetøjet afhentet igen. Men bedst af alt, så bliver vi 360° grøn – helt fra legetøjet til indpakningen og til forsendelse og afhentning.

Vi kommer til at hjælpe dig med at finde det helt rigtigt legetøj, der er personificeret til lige netop dig, dit barns alder og temperament!

Vi vil øge vores legetøjskatalog med over 40 nye brands, der står i bæredygtighedens tegn, og som der, sammen med os, arbejder for en grønnere legetøjsbranche..

Og som altid, vil vi rigtig gerne høre fra dig, hvis der er er noget der kan gøres os endnu bedre, grønnere eller som kan gøre din hverdag som forældre nemmere. Vi står klar, og jeg håber, at du vil støtte os i 2022 – For det bliver et kanon år!

Glædelig jul og godt nytår! Vi ses i 2022!